Jeg er født i 1965 og bor på Fyn med min familie. Jeg er et varmt, åbent, positivt og vedholden menneske, som tror på udviklingspotentialer i alle mennesker også når vi rammes hårdt i vores liv.
Jeg er uddannet sygeplejerske i 1989 i Odense og har en 2 årig kognitiv uddannelse samt er eksamineret systemisk og narrativ psykoterapeut og medlem af Dansk Psykoterapeutforening.
Jeg har arbejdet i ungdomspsykiatrien i Odense og Kolding fra 1993 til 2009 og varetaget diverse behandlingsopgaver, som udredning, behandling, individuel- og familieterapi, været gruppeleder af pårørendegrupper, undervist og i gang sat pilotprojekt, hvor behandlingen af den unge ramt af spiseforstyrrelse foregik i hjemmet.
I marts 2009 startede jeg eget firma som konsulent i spiseforstyrrelser og ungdomspsykiatri og som psykoterapeut med samarbejde til speciallæge i psykiatri, som jeg bruger som sparringspartner og supervisor på mit arbejde samt diætist. Jeg samarbejder ligeledes med Region Syddanmarks Børne-ungdomspsykiatriske afdelinger i nogle forløb.